Foundationweek uge 46 // Hintertux

8.495kr.23.495kr.


Foundation week er til dig der vil styrke din grundlæggende skiteknik inden du begynder at køre porte på RaceCamp eller PSI1, eller til dig der blot vil styrke dit skitekniske fundament inden sæsonstart.

Denne uge vil dreje sig 100% om at blive bedre til at køre på ski, med fokus på din grundlæggende teknik. Undervisningen vil tage udgangspunkt i dit niveau, og gennem øvelser og opgaver vil du forbedre dig skiteknisk og blive hurtigere i banen. Der vil blive kørt meget frit skiløb og lejlighedsvist vil der blive sat tekniske portbaner hvor du kan udfordre dig selv.
Campen foregår i Hintertux, hvor der i det sene efterår er ekstremt gode sneforhold, så du kan få de rigtige fornemmelser når du kører på ski.

Træningen er for alle, uanset om du kommer for at blive klar til at køre porte i ugerne efter, eller blot vil have en enkel uge, med fokus på, at blive bedre på ski.

Campen løber fra søndag d. 9. til lørdag d. 16. november, men du kan ankomme allerede lørdag d. 8.

Inkl.:
– 7 dages træning/undervisning af Danmarks bedste instruktører
– 7 dages liftkort
– Ophold i moderne ferielejlighed
– Videoanalyse hver dag
– Teorisessioner
– Aktiviteter om eftermiddagen
– Et unikt træningsmiljø

Pris: 7.995,- (billigere hvis kombineret med Racecamp-uger)

Tilmeldingsfrist: 31. oktober

Ring hvis du har spørgsmål!

Varenummer: 4620 Kategori:

Beskrivelse

Praktisk

Kursusstart: Lørdag aften den 8. november. Alternativt søndag morgen.

Ankomst: Det er muligt at ankomme fra kl. 15 lørdag eftermiddag.

Parkering: Der er gratis parkering ved lejlighederne.

Pris

8.495,- 
7.500,- sammen med én uges Racecamp
7.500,- sammen med 2 ugers Racecamp
Sammen med 3 ugers Racecamp anbefaler vi dig at købe et sæsonkort til Tirol – ring og før nærmere 🙂

Undervisningen/træningen

Der er træning hver dag fra kl. 09 – 12. Træningen vil dreje sig om fundamental skiteknik, og have individuelt fokus. Formiddagene vil bære præg af øvelser og fokuspunkter, og eftermiddagene skal du bruge på at træne og inkorporere nye bevægelser. Træningen vil være rettet mod at køre porte. Der kan være et stort spring fra almindelig pistetræning til race, og med mindre du har erfaring med porte anbefaler vi, at du tager foundation week som en del af din race-træning. Der vil være fokus på følgende:

  • Balance frem/tilbage
  • Balance sideværts
  • Udgangsposition
  • Hurtighed og agilitet
  • Konkurrence mentalitet
  • Taktisk tilgang til træning

Som udgangspunkt laver vi OnMountain videoanalyse hver dag, men vi tilpasser det naturligvis til vejret. Vi ser videoen på bjerget lige efter, at det er blevet filmet eller til frokost. På den måde kan du gå direkte ud og træne videre, med videoen i frisk erindring.

Eftermiddagene vil bestå af fælles aktiviteter, så vi holder kroppen i gang på den bedst mulige måde. Eftermiddagene vil vi ligeledes bruge på at snakke om relevante ski-emner, så du også bliver stærkere teoretisk.

Kort sagt, er målet med foundation week, at skabe det stærkeste fundament for at du med succes kan begynde at træne storslalom.

Ophold

Vi bor i topmoderne lækre østrigske ferielejligheder i Hintertux dalen. I lejlighederne laver vi mad sammen. I lejlighederne er der alt vi skal bruge – læs mere om dem her.

I huset er der en skikælder, der er indrettet så der kan slibes ski. Du kan låne slibeudstyr af SkiLab, og hvis du vil eje dit eget ligger der en rigtig god butik i nærheden, hvor det rigtige udstyr kan købes.

I lejlighederne er det muligt at vaske tøj mod betaling på ca. 10 EUR pr. vask.

FAQ

Kan jeg bruge foundation week som forberedelse til PSI1?
– Ja du kan. Det er lige præcis hvad foundation week er til. Når ugen er færdig, vil du have optimale forudsætninger for at få fuldt udbytte af din porttræning frem mod PSI1-speedtest.

Jeg vil gerne træne til CTT Tech Test (eurotest). Er det ikke bedre for mig at bruge en uge på at køre porte?
– Vi har lavet foundation week fordi vi ser et klart behov for, at de fundamentale færdigheder bliver finpudset inden du giver dig i kast med at køre porte. Kort sagt tror vi på, at du bliver hurtigere hvis du kører foundation week, i stedet for at gå direkte i portene.

Niveau

Træningen er målrettet forberedelse til porte, men du kan også sagtens være med, hvis du blot har et ønske om at blive bedre på ski. Vi anbefaler at du er på BSI niveau eller højere for at få det optimale ud af ugen. Ring til os hvis du har spørgsmål 🙂

Transport

Du skal selv sørge for transport.

Det er nemt at flyve fra Kastrup eller Aarhus til München. Lufthansa og SAS flyver direkte. Fra München kan man arrangere en transfer til en ok pris. Evt. gennem Tirol Taxi.
Så snart de første deltagere er tilmeldt, koordineres der transport i en Facebooksamtale.

Hvis du er medlem af en skiklub er det værd at tjekke sas.dk/sport, og vælge Danmarks Skiforbund. Her kan man booke flybilletter inkl. skibagage til ok priser.

Forsikring

Du er selv ansvarlig for forsikring. Når du rejser med os er det et krav at du er forsikret med en forsikring der dækker syge- og hjemtransport i tilfælde af en ulykke.

Kontakt os gerne hvis du har spørgsmål 🙂

Du kunne også være interesseret i…

  • RaceCamp

    RaceCamp og PSI1 // Hintertux // Uge 47, 48 og 49

    8.495kr.23.495kr.