FreestyleCamp // Hintertux // Uge 41

6.995DKK

Skilab FreestyleCamp er til dig som brænder for freestyleskiløb, og vil give dig selv de bedste forudsætninger for at blive bedre.

Uanset om du kører på de mindste eller største kickers, om du kører rails eller bokse, så er freestylecamp for dig. Freestylecamp er kort sagt en intens uge hvor du træner freestyle med Danmarks bedste undervisere i et unikt træningsmiljø med andre ligesindede freestylere. Underviser på campen er Rasmus DJ – Danmarks bedste freestyleskiløber.

På SkiLab Freestylecamp træner du dine skills i parken hver dag. Træningen tager udgangspunkt i dit niveau, og du vil i slutningen af campen kunne smide flere tricks og køre større kickers end da du kom. På freestylecamp får du guiding og coaching i hvordan du hurtigt og sikkert når dit næste niveau.Træningen er rettet mod at forbedre dit niveau i freestyle, både på kort sigt, i løbet af ugen, og på længere sigt, da du får en masse værktøjer, som du kan tage med dig på din næste skitur og træne videre på egen hånd.

Campen starterr søndag morgen, men der er indkvartering allerede fra lørdag. Der vil være undervisning fra søndag til lørdag, så du i alt har 7 dage med træning.

Inkl.:
– 6 dages undervisning af 3 timer samt en fridag til at restituere eller selvtræne
– Undervisning med Danmarks bedste freestyleunderviser – Rasmus DJ.
– 7 dages liftkort
– Ophold i hyggelige lejligheder i Tux.
– OnMountain videoanalyse hver dag
– Teorioplæg om freestyle
– Et unikt socialt (ski)miljø
– Freestylesession

Start: Lørdag den 09. oktober.

Pris: 6.995DKK

Du skal selv sørge for transport. Vi hjælper dig med at koordinere det med de andre deltagere 🙂

Ring til os hvis du har spørgsmål!

8 ledige pladser

Kategori:

Praktisk

Kursusstart: Lørdag den 09. oktober.

Ankomst: Du kan checke ind fra kl. 14 lørdag eftermiddag.

Parkering: Det er muligt at parkere ved lejlighederne.

Ophold

Vi bor i hyggelige østrigske ferielejligheder ved familien Kirchler i Hintertux. Lejlighederne hedder Zur Sonne. Lejlighederne er udstyret med et simpelt køkken med kogeplader, kaffemaskine og elkoger, og der er håndklæder, viskestykker og sengelinned. I huset er der endvidere et stort opholdsrum hvor vi kan hygge os, nørde ski-ting, se ski-video og være sociale. I huset er der også en fin sauna og et bordtennisrum. Hvis saunaen i Zur Sonne ikke er nok, er der fri adgang til Badhotel Kirchlers saunaland, hvor der både er dampbad og forskellige saunaer. Det ligger lige på den anden side af gaden. I kælderen er der et rigtig fint skirum, hvor vi kan opbevare og slibe ski. Lejlighederne ligger 1 minuts gang fra skibussen og 800 meter fra liften. Sidst men ikke mindst er der WiFi i bygningen og det er muligt at vaske tøj hvis nødvendigt.
I lejlighederne laver du mad sammen med de andre du bor med. Vi går ud og spiser sammen den første og sidste aften, så reelt skal der kun laves mad 5 aftener. Der er en lille butik i byen, men større indkøb skal foretages lidt længere nede i dalen. Bussen kører direkte derned.

Undervisningen - Rasmus DJ

Der er undervisning hver dag fra 9.00 – 12.00. Resten af dagen har du fri til at træne. Undervisningen bliver varetaget af Rasmus DJ, som er en del af underviserteamet. Rasmus er proffesionel freestyler og har kørt med på world cuppen i flere år. Rasmus har dyrket sporten dedikeret igennem de sidste 17 år. Han har dyrket sporten professionelt som atlet, har været sponsoreret af de største brands, og har undervist på de tidligere danske freestylecamps. Kort sagt er Rasmus den mest kompetente freestyletræner du kan finde i Danmark. Hvis du vil vide mere om Rasmus kan du finde ham her, på hans Instagram eller på hans YouTube-kanal.
Vi bruger videoanalyse aktivt i undervisningen, og vi laver OnMountain videoanalyse hver dag - vi tilpasser det selvfølgelig til vejrforholdene. Vi tilrettelægger det således, at vi ser videoen på bjerget eller mens vi spiser frokost. På den måde har du mulighed for at gå ud og træne lige efter, med dit video i frisk erindring. Vi laver også videoanalyser om aftenen, hvor der er tid til at nørde lidt og dykke dybere ned i teknikken.

Der vil desuden være et aften-oplæg om freestyle-skiløb og en freestylesession.

Træningsmiljøet

Freestylecampen kører samtidig med vores Forberedelsescamp og vores Skiinstruktørkursus. Du vil på campen blive en del af et træningsfællesskab med skiløbere som har andre mål end dig, men deler samme store passion for skiløb og arbejder målrettet. Du vil opleve et unikt miljø, i et setup hvor alt drejer sig om skiløb og der er lagt op til, at du kan udvikle og forbedre dig mest muligt. Alle deltagere på vores kurser er ambitiøse og målrettede, uanset deres niveau. Kort sagt finder du ikke et bedre miljø at udvikle dine færdigheder indenfor freestyle.

Niveau

Uanset om du lige er begyndt på freestyle og kører på de små kickere og de brede bokse, eller om du er en erfaren freestyler der kører på de store kickers kan du deltage på campen. Der er maks 8 personer på hvert hold, og holdene bliver inddelt efter niveau. For at deltage er det et krav at du har kørt i parken før, og kender lidt til at køre en lille kicker.

Transport

Du skal selv sørge for transport.

Det er nemt at flyve fra Kastrup til München. Lufthansa og SAS flyver direkte. Find de billigste billetter her. Fra München kan man arrangere en transfer til en ok pris hvis man er nogle stykker, og ellers kan man booke til en enkelt person for ca. 500,- gennem Tirol Taxi. Vi koordinerer transport sammen så snart de første deltagere er tilmeldt, eller når tilmeldingsfristen er overskredet.

Hvis du er medlem af en skiklub er det værd at tjekke sas.dk/sport, og vælge Danmarks Skiforbund. Her kan man booke flybilletter inkl. skibagage.

Forsikring

Du er selv ansvarlig for forsikring, men det er et krav at du har en forsikring der dækker udgifter til behandling, karantæne og forsinket hjemrejse hvis du kommer til skade eller bliver syg, f.eks. med COVID-19.

Vi samarbejder med Gouda Forsikring, som tilbyder en forsikring der lever op til de krav vi stiller. Kontakt os for nærmere information, eller køb din forsikring her.