Forberedelsescamp DDS // Hintertux // Uge 18

4.495DKK

Forberedelsescampen er til dig, der vil sikre maksimalt udbytte af dit instruktør-kursus med Den Danske Skiskole i uge 19.

Skal du på BSI1, BSI2, PSI3 eller workshop? Uanset hvilket kurset du skal på, er forberedelsescampen den optimale måde at blive klar til kursus. Campen består af 6 dage på ski, med undervisning af de bedste skilærere i Danmark, lige op til kursusstart. Fokus er at forbedre dit eget skiløb, både egenfærdighed og skolesving, så dine chancer for at bestå maksimeres.

Campen starter søndag morgen, men der er indkvartering allerede fra lørdag. Der vil være undervisning fra søndag til fredag, så vi står top-tunet klar til kursusstart med DDS den efterfølgende lørdag.

Inkl.:
– 6 dages træning/undervisning af 3 timer, maks. 8 pr. hold.
– Liftkort
– Ophold i lejlighed på hyggelige Zur Sonne i Tux – 800 meter fra liften.
OnMountain videoanalyse hver dag
– Skiteori-diskussion/leg
– Et unikt socialt (ski)miljø

Start: Lørdag 28/04 i Zur Sonne. Alternativt kl. 9 søndag morgen ved Tuxerfernerhaus.

Tilmeldingsfrist: 31/02.

Pris: 4.495,- kr.

Se billeder fra den seneste camp her.

Du skal selv sørge for transport. Vi hjælper dig med at koordinere det med de andre deltagere 🙂

Morgenmad, frokost og aftensmad er ikke inkl, men vi bor i lejligheder hvor man kan lave mad.

Ring på 42464260 hvis du har spørgsmål!

5 ledige pladser

Varenummer: 0008

Beskrivelse

Praktisk

Kursusstart: Lørdag aften d. 28/04  i Zur Sonne. Alternativt kl. 9 søndag morgen ved Tuxerfernerhaus.

Ankomst: Det er muligt at ankomme i Zur Sonne fra kl. 15.00 lørdag eftermiddag.

Parkering: Det er muligt at parkere ved Zur Sonne.

Ophold

Vi bor i hyggelige østrigske ferielejligheder ved familien Kirchler i Hintertux. I lejlighederne laver vi mad sammen. Vi tager ud og spiser sammen den første og sidste aften, så der skal kun laves mad 4 dage. Der vil være mulighed for at køre med ned i dalen og købe ind.

I huset er der et opholdsrum hvor vi kan hygge os, nørde ski-ting, se ski-video og være sociale. I huset er der også en fin sauna og et bordtennisrum. I huset er der også en skikælder, der er indrettet så der kan slibes ski. Du kan låne slibeudstyr af SkiLab.
Hvis saunaen i Zur Sonne ikke er nok, er der fri adgang til Badhotel Kirchlers saunaland, hvor der både er dampbad, forskellige saunaer og swimming-pool. Det ligger lige på den anden side af gaden.

I lejlighederne er det muligt at vaske tøj gratis, hvis man selv medbringer vaskepulver.

Lejlighederne ligger 30 sekunders gang fra skibussen og 800 meter fra liften.

Undervisningen

Der er undervisning hver dag fra 9.00 – 12.00. Resten af dagen har du fri til at træne. Undervisningen vil have primært fokus på frit skiløb, men vi kører også skolesving ind i mellem.
Undervisningen bliver varetaget af underviserteamet. Underviserne er uddannede Eurotrainere, og uddannere i Den Danske Skiskole.
Som udgangspunkt laver vi OnMountain videoanalyse hver 2. dag, men vi tilpasser det selvfølgelig til vejrforholdene. Vi tilrettelægger det således, at vi ser videoen på bjerget mens vi spiser frokost. På den måde har du mulighed for at gå ud og træne lige efter frokost, med dit video i frisk erindring.

Niveau

Uanset om du skal på BSI1, BSI2, PSI3 eller workshop, kan du få en plads på campen. Vi laver 2 hold af 8 personer med 2 instruktører. Holdene bliver inddelt efter niveau. Hvis du er under niveau, vil du desværre ikke kunne deltage på holdet. Det er et krav at du skal på et eksamensrettet kursus hos Den Danske Skiskole i uge 19.

Transport

Du skal selv sørge for transport.

Det er nemt at flyve fra Kastrup til München. Lufthansa og SAS flyver direkte. Find de billigste billetter her. Fra München kan man arrangere en transfer til en ok pris hvis man er nogle stykker. Vi koordinerer transport sammen så snart de første deltagere er tilmeldt.

Hvis du er medlem af en skiklub er det værd at tjekke sas.dk/sport, og vælge Danmarks Skiforbund. Her kan man booke flybilletter inkl. skibagage.

OBS: Hvis du kører selv, er det vigtigt at du er tilmeldt kør-selv ved DDS. Hvis du gerne vil med DDS-bussen hjem fra dit DDS-kursus, er det vigtigt at du har underrettet kontoret om at du kun skal med hjem.

Kontakt DDS-kontoret her.

Forsikring

Du er selv ansvarlig for forsikring. Vi anbefaler at du tegner en forsikring der dækker syge- og hjemtransport i tilfælde af en ulykke.

OBS: For at få en plads på campen skal du være tilmeldt enten BSI1, BSI2, PSI3 eller workshop ved DDS ugen efter.

Skikursus.

Du kunne også være interesseret i…